mandag den 19. november 2012

Søndagstur på Tystrup-Bavelse

Det blev i går til en lille søndagstur på Tystrup-Bavelse søerne. På trods af gode forhold var fiskene ikke nær så hugvillige som vi havde håbet på. På 5 timers fiskeri fik vi 4 gedder, en enkelt aborre samt en helt fantastisk solnedgang.

Største gedde rundede 6,5 kg og aborren var lige under kiloet.

6,5 kg gedde

Aborre 955 gram



tirsdag den 13. november 2012

Vi har travlt...

Travlhed på jobbet tager desværre det meste af vores tid pt, så det har været småt med fisketure og opdateringer siden vi kom hjem fra Thailand. Planen er at vi holder en mindre fiskepause henover vinteren og så kommer vi stærkt tilbage til forårsgedderne i 2013.

I skal dog ikke snydes for Jens' 30 kgs mekong catfish, som blev fanget på den sidste fisketur i Thailand. Fighten var uden sammenligning og varede 30-35 minutter, så hvis han ser lidt træt ud på billedet er det med god grund. (En time forinden havde han desuden mistet en endnu større fisk efter 25 minutters fight). Vi andre fik også lov til at lege med de lidt mindre eksemplarer, men stadig vanvittige fights. En STOR oplevelse for alle :)

Mekong Catfish 30 kg




Vi er stadig ret aktive på vores facebook-side, da det er lidt mindre tidskrævende, så husk at hoppe forbi der i ny og næ :)

Knæk og bræk til jer alle!

mandag den 17. september 2012

Arapaima-feber!

Så er første arapaima sats overstået og det endte lykkeligt med en flot arapaima på cirka 30 kg, som huggede i sidste kast i tusmørke.

Arapaima på ca 30 kg
Udover den flotte arapaima fangede vi også en del "mindre" fisk. Blandt andet denne siasmesiske karpe på 15-20 kg, som leverede en vanvittig fight! I morgen tager vi på arapaima jagt igen, hvor de helt store fisk vil lege med.

Siamesisk karpe på 15-20 kg

tirsdag den 11. september 2012

Thailand - Here we come!!

Klokken 14:25 i eftermiddag letter vi fra Københavns Lufthavn og sætter kursen mod det fantastiske Thailand. 13 dage med kombineret golf og fiskeri - YES, det bliver fedt!

Turen sidste år gav en del arapaimaer med de to største på 45 og 71 kg. I år skal vi forhåbentlig ud og lege med de helt store fisk på 100-150 kg som findes i søerne dernede. (Kryds gerne et par fingre for os)

Vi opdaterer selvfølgelig løbende fra turen.

45 kg arapaima (Vanvittig fight på 35 min)

Redtail Catfish - 8 kg

Mindre arapaima

Alligator Gar

mandag den 3. september 2012

Dansk drømmegedde på 17,2 kg

To lystfiskere fra Fyn fangede i torsdags denne drømmegedde på hele 17,2 kg og 132 cm. Gedden er muligvis den største danske gedde som er fanget på kunstagn. Fantastisk fisk!

Desværre måtte den lade livet, da betingelserne for at fiske i søen var at tage alle gedder med hjem.

Selvom vi går ind for Catch&Release, så skal gutterne alligevel have et tillykke med på vejen. Det er jo ikke hver dag (eller år) der bliver landet danske gedder i den vægtklasse.

Du kan læse/se mere om fangsten her:
- http://www.fiskogfri.dk/Forside/Nyheder/17-kilos-h%C3%A5ndlanding
- http://ekstrabladet.dk/vrangen/article1819262.ece 
- http://go.tv2.dk/aftentv/id-55053450.html (TV)

Måske ny DK rekord (kunstagn) - 17,2 kg og 132 cm.



onsdag den 29. august 2012

Fantastisk sandart reddede aftenen

Dagen efter vores heldagstur efter gedder lørdag, havde jeg aftalt endnu en tur med en ven ude på søen. Det blev i den grad til en spændende fangst efter noget svingende fiskeri og vejrforhold lige fra: sol og regn samt en del vind og blikstille vand.


Vi kom sent af sted og var først ude ved båden omkring 16-tiden og inden vi fik bundet nye forfang og gjort båden klar løb tiden endnu mere. Forberedelserne med at binde ny forfang med mindre tre krog til de små skaller blev dog effektivt senere.

Usigtbar vand med alger og ingen bid!
Vi havde lejet en ny båd i en anden del af søen end den dagen før. Med udsigt til perfekt vejr og erfaring fra tidligere forventede vi hug med det samme! Det skete ikke. Vi sejlede videre igennem kanalen til en ny del af søen og det var her tydeligt det var et klogt valg. Vandsigtbarheden her var helt klar i modsætning til før hvor det var grumset med alger. Derudover fik vi 2 gedder lige ved båden inde omkring 2-3 meters vand, inden vi kom igang med at sænke agnen ud over det dybere vand. Vi trode begge gange at det var bundvegetationen linerne fik fat i, men de var åbenbart meget sultne! Denne gedde blev taget 1m. fra båden.

Derefter gik det lidt sløjt til både med hensyn til hug og vores sejleegenskaber, hvor vi fik vores agn til at gå på bunden. Vi fik en rigtig skipper til at tage over og ændrede taktik til stille drivfiskeri, da vandet blev nærmest blikstille. Det blev til en enkelt lille gedde og et par hug.

Sandart på 4 kg og triple-hug!
Nærmest i sidste øjeblik lige ved skrænten, hvor vi ville hale stængerne ind, kom der et godt hug og Henrik fik chancen. Vi kunne hurtigt fornemme, at det var i 4-5 kgs. størrelsen og jeg rodede roligt videre imens fighten stod på. Få sekunder efter kom der pludselig et rigtig godt hug i den anden stang med bundrig og skalle. Jeg fik givet modhug imens Henrik fightede den første, men mistede den med det samme desværre. Lidt efter fik Henrik fisken op mod båden og da han råbte at det var en sandart gik der panik i båden og jeg skyndte mig at få nettet klar. For at det ikke skal være løgn kom der nu endnu et hug på en af vores flådstænger, som vi ikke kunne koncentrere os om indtil det lykkedes os at få sandarten i nettet.
Og hvilken flot fisk, med vægten der viste lige akkurat 4,02 kg.
Ny PR sandart til Henrik - 4,02 kg.
Efter billeder fik vi efter noget tid, hvor vi måtte holde den så den ikke tiltede om på siden, stille og roligt liv i den igen og den blev genudsat. Det sidste hug viste sig være en aborre som måtte vente på krogen imens vi fik taget billeder af Henrik’s sandart.

Det gav blod på tanden til at fiske videre, men det blev hurtigt mørkt og desværre ikke flere hug.

Hilsen Jens

Gratis fiskeri i Sct. Jørgens Sø 9/9

Så er der igen mulighed for at komme ind og lege med de store city-madammer i Sct. Jørgens Sø.

http://www.fiskeavisen.dk/Nyheder/a.htm?artid=884

Vi kommer - Gør du?

lørdag den 25. august 2012

Super dag på Tystrup Sø!

I går fredag havde vi begge taget en fridag for at give fiskeriet på Tystrup Sø en chance. Sidste år på samme tid havde vi haft et rigtig godt fiskeri, så forventningerne var helt i top. Heldigvis levede søen op til forventningerne og vi fik 9 fisk i båden - 8 gedder og 1 sandart (Årets første!). Største gedde vejede 6,3 kg og sandarten sneg sig op på 1,88 kg. Alle fisk blev taget på levende skaller.

Vi siger tak til Tystrup for en dejlig dag på vandet og på snarlig gensyn.

6,3 kg gedde fra Tystrup Sø

4,1 kg gedde

Flot sandart på 1,88 kg

onsdag den 22. august 2012

Film fra Gunki Street Fishing KBH

I maj blev der afholdt konkurrence i Sankt Jørgens sø i indre København og det har vores svenske kompis Robert Jonsson lavet en lille reportage fra. Se med her:

Sæson 2 - Afsnit 3

Generelt laver han nogle gode afsnit og hvis du har mod på mere kan du se hans to tidligere afsnit af NYTTFISKE her:
Sæson 2 - Afsnit 2

Sæson 2 - Afsnit 1


mandag den 20. august 2012

Pæn aborre fra Olufstrøm

Så landede jeg endelig i København igen efter 4 dages teambuilding i det svenske vildnis. Det blev desværre ikke til så meget fiskeri, som jeg havde håbet på og jeg måtte nøjes med én fisk - en pæn aborre på ca. 0,7 kg. Det er nu også mere end tilfredsstillende når man samtidig befinder sig i den fantastiske natur der findes omkring Olufstrøm.

Er du interesseret i mere info, så kan jeg helt klart anbefale at kigge nærmere på Olufstrøm Kanoudlejning.

Aborre på 700 g.

Fantastisk solnedgang
 

Team Graduateland

torsdag den 16. august 2012

4 dage i Sverige

I dag tager vi på 4 dages teambuildings tur til Olufstrøm i Sverige med vores firma Graduateland. Det bliver 4 dage med kano i vildmarken og jeg har selvfølgelig et par stænger med.

Lad os håbe de store aborre eller gedder vil lege :)

mandag den 30. juli 2012

Søndagstur på Furesøen

På trods af hovedpine og tømmermænd nåede vi 3 timer på Furesøen i går aftes. Det blev ikke den store succes, da vi kun fik landet én gedde på lige under 4 kg. Gedden faldt for en levende skalle fisket 10 meter nede på 20 meter vand.


fredag den 27. juli 2012

Ugens fiskebabe

Fredag = ugens fiskebabe.

Kan I li' hende? :)


Knæk og bræk i weekenden!

Sommeraften på Furesøen

Det blev i går til en hurtig aftentur på Furesøen, hvor den stod på lidt afslappende geddefiskeri i det fantastiske sommervejr.

3 timers fiskeri resulterede i 4 gedder mellem 3,6 og 4,39 kg. To blev fanget på skaller og to på Savage Gear Soft 4play fungus roach i en lipskul.

4,39 g


3,69 kg

søndag den 22. juli 2012

Storgedderne er på ferie

Langsomt internet, forfærdeligt vejr og manglende gedder har været grunden til de få (Læs: ingen) opdateringer her fra vores Sveriges tur, som slutter i morgen.

Største gedde pt er 4,7 kg.

Vi vender tilbage med en samlet opdatering når vi lander i DK.

onsdag den 18. juli 2012

Imorgen går det løs!

Imorgen eftermiddag drager Jens og jeg på endnu en tur til vores svenske paradis, hvor den står på 4 dages hardcore fiskeri. Vi skal som sædvanlig forsøge at overliste de store gedder i vores lokale sø og så skal vi også en tur forbi Byälven i Säffle, som skulle indeholde en god bestand af gös (sandart).

Målet for turen er som følger:

- Gedde 10 kg+ (Som altid)
- Aborre 1 kg+
- Sandart 3 kg+

Vi opdaterer selvfølgelig løbende fra turen, så husk at hold øje med bloggen og vores facebook side de næste par dage.


fredag den 13. juli 2012

Svensk MONSTER på 17,16 kg


Det svenske "Team Champs of Logging" har netop fanget en monstergedde på 17,16 kg - Vanvittig fisk!

Et stort tillykke med den enorme fisk - Vi er slet ikke misundelige :)

Se flere billeder af fisken her.

torsdag den 12. juli 2012

Update fra Sverige

Jeg er i disse dage på sommerferie i det svenske med min dejlige kæreste. Da hun ikke er den store fisker er det kun blevet til et par hurtige morgenture på søen. På trods af fantastisk vejr har det knebet med de store fisk og indtil videre er de største en gedde på 4,45 kg og en aborre på 600 gram.

Vi tager hjem lørdag, så mon ikke det kan blive til en enkelt eller to ture mere - gerne med en storgedde til følge.

Husk forresten at følge med på vores Facebook gruppe, hvor vi dagligt opdaterer med billeder fra vores ture og meget mere.

Aborre på 600-700 gram - Taget på vertikal jigging.
Turens største gedde på 4,45 kg. Huggede på en Westin Jätte wobler.
Paradis på jord.

Smuk solnedgang.

Kæresten skulle lige have et enkelt kast.

lørdag den 7. juli 2012

Og vinderen er...

Så fik vi endelig fundet en vinder i konkurrencen om en Alien Eel fra Savage Gear på vores Facebook side. Den heldige vinder blev: 

Michael Breed fra Horsens

Stort tillykke til Michael, som vil få sin præmie tilsendt hurtigst muligt!

Skulle I have forslag til en præmie til den næste konkurrence, så skriv det meget gerne i kommentarfeltet :)

God weekend!

tirsdag den 3. juli 2012

Juli = Sandart

Vi vil i løbet af juli måned give sandartfiskeriet i Danmark og Sverige en chance. Da vi ikke selv er de store sandarteksperter har vi været nødsaget til at google os frem til en masse spændende artikler og film. Du kan se hvad vi fandt frem til her:

Artikler:
Sommerfiskeri fra båd - sandartfiskeri der bare spiller
Sandartpremiere - På tur med sandartkongen
Sommer og sandart - wobler vodoo
Rystende effektivt - vertical jigging
Genrelt om sandartfiskeri
Team Vertic - Danske sandarteksperter

TV:
Sandartfiskeri på Tuel sø (1:4)
Sandartfiskeri på Tuel sø (2:4)
Sandartfiskeri på Tuel sø (3:4)
Sandartfiskeri på Tuel sø (4:4)

Tilføj gerne flere relevante artikler, film eller råd i kommentarfeltet :)

Jens med 2,4 kg sandart fra sidste år. Taget på levende agn.

fredag den 29. juni 2012

Ugens fiskebabe

Så blev det fredag igen og dermed tid til ugens fiskebabe.

God weekend og ikke mindst knæk og bræk! :)


torsdag den 28. juni 2012

Første P&T tur i 10 år

I går var en kammerat og jeg et smut forbi Simons Put and Take i Veksø på Sjælland. Efter de mange positive ord om søen i diverse fiskemagasiner var forventningerne helt i top.

Vi ankom til søen kl. 18 og ti minutter senere var den første 2 kgs regnbueørred allerede i nettet. Fed start! Da vi sluttede 3 timer senere havde vi landet yderligere to rigtig flotte ørreder på 2-3 kg og mistet 3 andre.

Fiskene blev fanget på en sort/lyserød gennemløber samt en hvid jig fisket efter et flydende bombarda flåd. 

En ting er sikkert: En Put'n'take tur i ny og næ skal bestemt ikke undervurderes!

Regnbueørred 2 kg


fredag den 22. juni 2012

Ugens fiskebabe(s)

På vores Facebook side har vi de sidste par uger postet en flot fiskebabe hver fredag. Vi har fået rigtig mange "Synes godt om" og det lader til at det er rigtig populært. Derfor skal vores trofaste blog-læsere da heller ikke snydes for disse skønheder, så fremover vil vi hver fredags poste ugens fiskebabe.

Til at starte med får I denne uges babe samt de 2 forrige.

Uge 25


Uge 24

Uge 23

torsdag den 21. juni 2012

MEGA sandart på 11,82 kg!

Den svenske sandart-ekspert Jörgen Larsson har netop fanget denne fantastiske sandart på hele 11,82 kg - Kun 187 gram fra den svenske rekord.

Super godt gået og stort grattis til Jörgen!

Læs mere om fangsten her.


onsdag den 20. juni 2012

Flere fisk i havet - HJÆLP WWF!

Kære fiskevenner,

Så er det tid til at gøre en god gerning og samtidig være med til at sikre, at der er fisk nok i havet til de kommende generationer. Skriv under sammen med WWF, og vær med til at ændre EU's fiskeripolitik, så vores have ikke bliver tømt for fisk. Underskrifterne (113.000 stk so far) ender på EU-kommissærens bord.

Skriv under og læs mere her.


mandag den 18. juni 2012

Gratis geddemagasin - Esoxworld.com

Elsker du geddefiskeri lige så meget som vi gør, så vil du også elske dette gratis magasin fra Esoxworld.com. Der er masser af artikler om geddefiskeriet i forskellige dele af Europa og der er også en del tips og tricks at hente.

Gå ind på Esoxworld.com - klik på "subscribe" - udfyld dine oplysninger - og wupti, så har du adgang til magasinet.


God læselyst :)